Målgruppe:
Klinikken modtager børn og unge fra 4 til 18 år med psykiske symptomer/sygdomme.
Dog bør sværere tilfælde af spiseforstyrrelser, psykoser og depressioner henvises direkte til den lokale Børne- og ungdomspsykiatriske sygehusafdeling. I Region Nordjylland er det børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling, Aalborg psykiatriske Sygehus.
Primær Sundhed, region Nordjylland har meddelt os, at vi ikke må påbegynde undersøgelse og behandling af personer som er over 18 år.
Optageområde:
Primært børn og unge bosat i Region Nordjylland.
Dette af hensyn til det tværfaglige samarbejde med den lokale skole- og Socialforvaltning.
Hvordan bliver barnet henvist?
Børn og unge, der er i sygesikringsgruppe 1, kan kun henvises af egen praktiserende læge.
Undersøgelse og behandling er gratis for familien. Sygesikringen betaler speciallægen.
Hvor lang tid varer en konsultation?
Konsultationstid: Første gang ca. en time, efterfølgende gange fra 15 - 45 min. ( alt efter hvad konsultationen drejer sig om)
Hvor hurtig kan man få en tid til første konsultation?
Ventetiden er variabel, da der altid foretages en konkret vurdering i det enkelte tilfælde.
Maximal ventetid for tiden: 52 uger.
Anmodning om attester og dokumentation fra forældres side koster et gebyr på : 100,00 - 250 kr. Kopi af lægebreve uden betaling.
Der er egnede adgangsforhold og indretning for kørestolsbrugere.
Kørselsgodtgørelse
Tal med socialforvaltning om dette. Sekretæren udskriver dokumentation for konsultationer her.
|